Utredning og diagnostikk

Det vil her vies stor oppmerksomhet på hvordan det kan sikres at forsvarlig diagnostikk overfor denne gruppen pasienter blir gjort, og hvordan utredning og diagnostikk kan settes i system for å sikre hensiktsmessig samarbeid og arbeidsfordeling mellom primærhelsetjenesten og spesialisthelsetjenesten.

Ekspertgruppens deltakere

Ekspertgruppen har samlet data fra de deltakende nordiske landene og samlet dette i en rapport,

"Utredning av demens i Norden".

Fulltekst, PDF

Rapporten ser også på hvilke utfordringer en står overfor innen diagnostikk og utredning.

Utredning av demens i Norden
Innledning

Forekomst av demens
Basert på pålitelige epidemiologisk studie av demens har vi kalkulert prevalens (total forekomst) og insidens (antall nye tilfeller per år) av demens i de fire nordiske land som har deltatt i dette arbeidet, tabell 1 (1, 2). Fordi antall eldre over 75 år og spesielt de eldste over 80 år vil stige i antall de neste ti-årene kan man regne med at antall personer med demens i de nordiske land vil dobles innen en periode på 30-40 år. I følge Rotterdamundersøkelsen har om lag 70 % av personenes demens på grunn av Alzheimers sykdom (1).


Tabell 1. Prevalens og årlig insidens av demens i fire nordiske land

1.Lolk og Andersen: Ugeskr.Læg. 2004; 14:1314-1316
2. Basered på AGES studien i Reykjavik, upublicerat
3. Engedal og Haugen. Int J Geriatr Psychiatry 1993; 8: 565-570
4. DS 2003:47 På väg mot en god demensvård


Offentlige dokumenter som påbyr at utredning av demens skal utføres
Det finnes ingen styrende dokumenter, påbud eller retningslinjer som sier at demensutredning skal utføres for tildeling av omsorgstjenester i de fire nordiske land. I øyeblikket er det i Sverige satt ned en arbeidsgruppe på Socialstyrelsens med oppdrag å ta fram ”nationella guidelines” for demens. I dette dokumentet inngår guidelines om utredning.

For refusjon av antidemens legemidler finnes styrende dokumenter og påbud, se avsnittet om antidemens legemidler under de enkelte land.

Rapportens øvrige innhold finnes ellers under de enkelte land

Konklusjon

Det finnes ikke noen styrende dokumenter i de fire nordiske land som pålegger at det skal foretas en demensutredning. Derimot finnes det retningslinjer, eller det arbeides med å lage retningslinjer i samtlige land hvordan slik utredning bør foretas.

Bortsett fra i Island, foretas de mange utredninger innenfor primærhelsetjenesten, i samsvar med retningslinjene. I samtlige land finnes det spesialklinikker i sammenheng med spesialisthelsetjenesten i sykehus, men det kan variere fra land til land (og innen landene) om de organiseres innen geriatri, nevrologi eller psykiatri. Andelen av personer med demens som får en diagnose for sine kognitive symptomer varierer sannsynligvis noe mellom landene, og en savner en oversikt over dette.

Spesialisthelsetjenestens rolle i diagnostikken er vel etablert, og i store trekk ensartet innenfor samtlige nordiske land. I flere år har det vært spesialmottak for pasienter med kognitiv svikt og demens ved ulike sykehus og klinikker
(Hukommelsesklinikker (D, N), Minnesmottagningar (S), Minnismóttaka (I)), der de mest kompliserte tilfellene, samt de som får en demenssykdom tidlig i livet (før 65 års alder), blir utredet. Disse klinikkene ble til en viss grad etablert etter amerikansk mønster (Memory Clinics), men er i mye større grad basert på privat finansiering i USA enn i Norden. Vi finner ingen parallellstudier som viser hvordan disse klinikkene fungerer, men de har alle tilgang på samme typer undersøkelser. Regionale forskjeller er allikevel åpenbare, avhengig av regionale interesser og mulighetene en har til spesielle typer undersøkelser. Dette er tilfellet når det gjelder PET, likvor analyser og i hvilken grad man anvender SPECT.

Det savnes en oversikt over BPSD-problematikken i samtlige land, både når det gjelder diagnose og behandling, medikamentell og ikke-medikamentell. Her er store muligheter for nærmere gransking.

Vi ser ikke store ulikheter i bruken av kolinesterasehemmere landene imellom. Andelen pasienter som får behandling, varierer mellom 19 % (Danmark) og 35 % (Sverige). Denne forskjellen skyldes flere ulike faktorer, blant annet forskjellige forskrivningsregler, forskjellige forhold i de ulike län/ amter/ fylker og utdanningsnivå spesielt hos primærlegene.

Arbeidsgruppen som har sett på diagnostisering og behandling av demens i disse fire nordiske landene, vil anbefale at det videre arbeidet innrettes mot prosjekter snarere enn kartlegging. Disse prosjekter burde ha som målsetting å forbedre diagnostikk innen demensproblematikken, så vel kognitiv svikt som BPSD, og å forbedre organiseringen når det gjelder omsorgen for denne pasientgruppen. Arbeidsgruppen har lagt fram konkrete forslag til videre arbeid, og medlemmene i gruppen har sagt seg villige til å delta i dette arbeidet.

Danmark:

Udredning primærhelsetjenesten     Udredning spesialisthelsetjenesten     Brug af lægemidler

Salg anti-demens lægemidler    Salg av antipsykotiske lægemidler   

Oppfølging af lægemiddelbehandling   Aktuelle udredningsprojekter   Utfordringer   Andre lenker

Utredning av demens i primærhelsetjenesten/primærsektoren

Diagnostisk-udredning    BPSD-udredning 

Diagnostisk utredning
En arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en redegørelse for tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling af demens – Sundhedsstyrelsen 2001. Af redegørelsen fremgår, at udredningen bør foregå dels i almen praksis, dels i sygehusvæsenet / speciallægepraksis.
Den primære basale udredning bør foregå i almen praksis. Siden 1999 har danske alment praktiserende læger haft en vejledning udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (www.dsam.dk). I vejledningen lægges op til, at alle med mistanke om demens skal tilbydes udredning. Udredningen i almen praksis foregår i princippet over 3 konsultationer:

Konsultation 1: - Identifikation. I denne konsultation indhentes sygehistorien med fokus på forandringer i forhold til tidligere. Det anbefales, at der ligeledes indhentes oplysninger fra pårørende.

Konsultation 2: - Udredning. I denne konsultation foretages en kognitiv vurdering typisk ved hjælp af MMSE og/eller urskivetest. Der foretages psykisk vurdering med henblik på depression, hallucinationer, adfærdsforstyrrelser. Samtidig foretages en somatisk undersøgelse, og der tages blodprøver. Indsigt vurderes ligeledes og endelig foretages laboratorieundersøgelser. I flere amter kan almen praksis henvise til CT-skanning af cerebrum.

Konsultation 3: Afklaring. Lægen skal forholde sig til følgende udsagn: Demens ikke sandsynlig, mulig demens og demens overvejende sandsynlig. Afhængig af dette kan lægen foretage vurdering af yderligere tiltag. Ofte vil lægen foretage en henvisning til yderligere udredning, men lægen kan også vælge at se an i samråd med patient og pårørende.

Der er generelt let adgang for de praktiserende læger til at viderehenvise deres patienter, som de mistænker for at lide af demens. Men der er regionale forskelle på, hvorledes dette fungerer, og hvor længe ventetiden er på at blive indkaldt efter en henvisning fra en praktiserende læge.

Vejledningen fra 1999 er aktuelt under revision og en ny version forventes at udkomme i foråret 2006. I forhold til vejledningen fra 1999 er der i den nye revision indført afsnit om bl.a. typebestemmelse af demens, opfølgende konsultationer med udredte demente patienter, medicin, håndtering, adfærdsforstyrrelser og udbygget afsnit om juridiske aspekter ved fuldmagt og tvangsanvendelse.

Som udgangspunkt anses diagnostik og opfølgning af demens som diagnostik og opfølgning af alle andre kroniske sygdomme i almen praksis. Det gælder om at foretage en helhedsvurdering og foretage relevant visitation. Symptomer på mental svækkelse kan være forårsaget af mange tilstande, som ikke er demens. Det er den praktiserende læges opgave at foretage denne skelnen. I visse tilfælde kan almen praksis stille en præcis demensdiagnose, men hvis det kliniske billede ukarakteristisk, er det nødvendigt at samarbejde med med specialister i både primær- og sekundærsektoren. I langt de fleste områder i landet pågår et arbejde med at sikre, at samarbejdet mellem sektorerne, herunder de enkelte aktører i sektorerne foregår bedst .En fællesnævner for arbejdet er, at man skal sikre høj tværspecialiseret faglighed og enkle veje mellem de kommunale og amtskommunale / regionale samarbejdspartnere. Enkelhed og overskuelighed for såvel patienter som aktører der i den forbindelse utrolig vigtig.

Socialministeriet har i samarbejde med Sundhedsministeriet udviklet en ”Model for tværsektorielt samarbejde” med henblik på at sikre et sammenhængende patient- og plejeforløb, hvor der er angivet en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige instanser og fagpersoner, som den demente kommer i kontakt med. Modellen søges p.t. integreret i alle amter. (Eksempel se: www.demensfyn.dk). I visse kommuner er der etableret demensteams, som ledes af demenskoordinator / sygeplejerske.
Det vides ikke hvor mange som blir utredet.

BPSD utredning
Det er ikke muligt at give en fuldstændig oversigt over, hvorledes dette fungerer i praksis.
Som hovedregel foregår denne udredning fra almen praksis og i gerontopsykiatrisk regi (team eller under hospitalsindlæggelse) eller som led i udredning og opfølgning af patienter med demenssygdomme i hukommelsesklinikker ved neur., geriatriske eller psyk. Afd.. Længerevarende behandling med antipsykotika bør iflg. Retningslinier fra Sundhedsstyrelsen (2000) kun foregå i samarbejde med gerontopsykiatrisk ekspertise, hvorfor disse patienter oftest henvises til gerontopsykiatrisk team eller gerontopsykiatrisk afdeling, eller til praktiserende psykiater eller til Huk. Klinikker med tilknyttet psykiater..

Hvorledes organisering og gjennemføring er tilrettelagt i detaljer vides ikke.

Utredning av demens i spesialisthelsetjenesten
Diagnostisk utredning     BPSD-utredning

Diagnostisk utredning
Organisationen af udredning i specialisthelsetjenesten er under opbygning og er på nuværende tidspunkt forskellig fra amt til amt. Sundhedsstyrelsen har i retningslinierne fra 2001 anbefalet, at hvert amt opretter specialiseret tværspeciale demensfunktion / demensenhed. Kun i amter med universitetsfunktion (Århus, København og Odense) er anbefalingerne effektueret fuldt ud. I øvrige amter sker henvisningen fortrinsvis til geriatriske teams / ambulatorier, gerontopsykiatriske teams, neurologiske afdelinger eller praktiserende speciallæger (www.sundhed.dk/info/demens)
Udredningsproceduren bør omhandle konsultationer (speciallæger, neuropsyk)og tværfaglige konferencer, samt parakliniske uundersøgelser. Disse har til formål at stille en eksakt demensdiagnose og vurdere behovet for eventuelle specialeundersøgelser samt tilrettelægge det videre behandlingsforløb. Ved de specialiserede demens / hukommelsesklinikker anbefales det, at udredningsteamet består af speciallæger i geriatri, neurologi, gerontopsykiatri og neuropsykologi. Endvidere bør teamet bestå af specialuddannede sygeplejersker. Udredningsprogrammet består af et basalt udredningsprogram og et specialiseret udredningsprogram. Ved konsultationerne deltager patient, pårørende (anhørig) eller plejepersonale.

Under alle forhold sker det fortsatte behandlingsopfølgningsforløb i tæt samarbejde med den alment praktiserende læge.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange patienter, der er udredt i specialisthelsetjenesten i landets amter.

BPSD utredning
Det er ikke muligt at give en fuldstændig oversigt over, hvorledes dette fungerer i praksis.
Som hovedregel foregår denne udredning fra almen praksis og i gerontopsykiatrisk regi (team eller under hospitalsindlæggelse) eller som led i udredning og opfølgning af patienter med demenssygdomme i hukommelsesklinikker ved neur., geriatriske eller psyk. Afd.. Længerevarende behandling med antipsykotika bør iflg. Retningslinier fra Sundhedsstyrelsen (2000) kun foregå i samarbejde med gerontopsykiatrisk ekspertise, hvorfor disse patienter oftest henvises til gerontopsykiatrisk team eller gerontopsykiatrisk afdeling, eller til praktiserende psykiater eller til Huk. Klinikker med tilknyttet psykiater..

Hvorledes organisering og gjennemføring er tilrettelagt i detaljer vides ikke.


Regler for bruk av antidemens legemidler

1. Patienter med Alzheimers Sygdom, let og moderat grad, tilbydes medikamentel behandling (acetylkolinesterasehæmmere). Læger med specialistkompetence i geriatri, neurologi og psykiatri ansøger om tilskud, når diagnosen er stillet. Viderebehandlingen kan foregå fra almen praksis. Tilskudsordningen gælder for 1 år, og genansøgning kan foretages fra almen praksis eller fra speciallæge til Lægemiddelstyrelsen iflg. fastlagte regler. ). Der skal ansøges om tilskud hvert år.

2. Memantin er registreret til behandling af svær Alzheimer’s sygdom (MMSE<15).. Ansøgning om tilskud sker til Lægemiddelstyrelsen for 1 år ad gangen. Ansøgning kan ske fra almen praksis eller speciallæge efter fastlagte regler .

Aktuelle lenker: Medikamentell behandling av Alzheimers sygdom                       
                        Kriterier for rationelt valg av lægemideler

                        Institut for rationel farmakoterapi

Salg av anti-demens legemidler

Ifølge Lægemiddelstyrelsen (www.laegemiddelstyrelsen.dk) blev der i 2004 solgt lægemidler mot demens for 116337000 DKK (N06D), Apotekernes udsalgspris (AUP) (figurer + tabeller (1)). Af figurer og tabeller fremgår salget af de 4 antidemenslægemidler omregnet til DDD/1000 indbyggere/døgn. Omregnet betyder det, at 11059 patienter påbegyndte antidemensbehandling, 9875 patienter i anticholinesterasebehandling og 1673 patienter i memantinbehandling. Af tabeller og figurer fremgår endvidere, hvor mange patienter der blev behandlet i et år med de enkelte præparater, et tal der er væsentligt lavere (7916 patienter).

Med baggrund i Lægemiddelstyrelsens strikte rekommandationer gives der kun tilskud til patienter med Alzheimers Sygdom og til Mixed Dementia. Hvor mange der modtager antidemens lægemidler uden tilskud vides ikke, og hvor mange der modtager behandling med både kolinesterasehæmmere og memantin vides ikke. Det skønnes, at kun et mindre antal patienter tilhører disse to grupper. Et forsigtigt skøn er derfor, at ca. 19% af de i alt 55000 danskere med Alzheimerdemens påbegyndte anti-demensbehandling i 2004.
Ud fra danske epidemiologiske data (populationsbaserede) antages det, at ? af Alzheimer-patienterne har sygdommen i let og moderat grad, dvs. 36.666 patienter. Det antages, at disse patienter alle er sat i behandling med acetylcholinesterase lægemidler. Dvs. At ca. 27% af patienter med let og moderat Alzheimerdemens blev sat i behandling. Det skal anføres, at der fra amt til amt er konstateret store forskelle vedrørende antal Alzheimer-patienter i behandling med anti-demenslægemidler.
Tabell 2

Salg av antipsykotiske legemidler til pasienter i sygehjem/plejehjem

Danmark
Registreringen af antipsykotiske lægemidler in toto sker i almen praksis regi og i regi af hospitalsafdelingerne (overvejende i psykiatrisk regi).
Lægemiddelstyrelsen gennemførte i 2005 en undersøgelse af forbruget af antipsykotiske lægemidler blandt ældre i Danmark: ”Forbruget af antipsykotiske lægemidler blandt ældre” (www.sst.dk). En arbejdsgruppe vurderer i denne rapport antipsykotikaforbruget blandt ældre og kom med forslag til at nedsætte det påviste overforbrug (se figur 1) (tekst til fig).

Følgende vigtige konklusioner skal fremhæves:

- at antipsykotiske lægemidler anvendes uhensigtsmæssigt. For mange ældre, specielt plejehjemsbeboere, sættes i behandling med antipsykotiske lægemidler. Der anvendes for store doser, og der medicineres i for lang tid.
- at de foreliggende faglige retningslinier (f.eks. Sundhedsstyrelsens vejledning: ”Vejledning om behandling med antipsykotika, 2000”) udgør en dækkende og relevant beskrivelse af forhold, der bør inddrages ved behandling med antipsykotiske lægemidler, herunder behandling af ældre, men at disse retningslinier ikke følges, når der iværksættes behandlinger af plejehjemsbeboere.

Rapporten indeholder forslag til bl.a.: 1. Formidling af de faglige retningslinier. 2. Revurdering af formidlingsstrategi. 3. Organisatoriske overvejelser. 4. God lægefaglig praksis. 5. Anvendelse af centrale lægemiddelregistre.

Som en overordnet konklusion ”finder arbejdsgruppen det ikke væsentligt at bruge ressourcer på at estimere et eksakt overforbrug, da det allerede på det foreliggende grundlag kan konstateres, at der er et overforbrug”. Arbejdsgruppen har derfor lagt vægt på at foreslå ovennævnte initiativer til at nedbringe forbruget.

Oppfølging af lægemiddelbehandling

Denne foregår dels i primær- og specialisttjenesten. I varierende grad har specialistavdelingerne anledning til at følge opp pasienternes behandling. I noen spesialistavdelinger skjer det i det hele tatt, i noen afsluttes etter diagnosen Alzheimerdemens er stillet og tilskudsansøgning er indsendt til Lægemiddelstyrelsen. I andre tilfælde afsluttes patienterne efter 3 måneder, efter ½ år, 1 år, 2 år eller til tidspunktet, hvor patientens sygdomsgrad diagnosticeres som ”svær demens”, eller først når patienten dør.
Opfølgning av behandling med antipsykotika bør ske i samarbejde mellem almen praksis og gerontopsykiatriske teams, psykiatriske afdelinger eller Huk klinik med tilknyttet psykiater. I hvor høj grad dette sker vides ikke.

Aktuelle og pågående utredningsprojekter

1. Der arbejdes på landsplan på at udvikle en fælles demensportal, hvor hvert amts elektroniske demensinformation vedr. bl.a. udredningsprogram skal fremgå.

2. Modellen for tværsektorielt samarbejde søges implementeret i flere amter.

3. Klinisk dataregistrering er indført i enkelte klinikker. En fælles klinisk database for hele landet er søgt gennemført, men hidtil uden resultat. Den første kvalitetsdatabase for demens er etableret i HS per 1. januar 2006.

4. Ved universitetsklinikkerne pågår forskning, såvel hvad angår MCI, sundhedsøkonomi, brainimaging, CSF-målinger mv. En samlet oversigt over forsknings- og udviklingsprojekter er ikke tilgængelig.

5. DAISY projektet er et randomiseret studie med 331 patienter med mild Alzheimer’s sygdom og deres pårørende og foregår i 5 amter. Formålet med DAISY er at undersøge mulighederne for at forbedre støtten til patienter med nydiagnosticeret demenssygdom i tidlig fase og deres pårørende.

Udfordringer

1. At få flere udredt.
2. At etablere en landsdækkende kvalitetsdatabase.

Andre lenker

Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling
Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende demens

Ugeskrift for læger; specialnummer Demens  (40 - 2006)

Aktuelle artikler fra Månedsskrift for praktisk lægegerning:

Alzheimerdemens I
Primære symptomer og diagnostik
Debutsymptomet er markant hukommelsessvækkelse. De samme spørgsmål igen og igen.
Skrevet af: Jens Kronborg Djernes & Ole Bjørn Skausig
Månedsskrift for praktisk lægegerning; April (4) 2005

Alzheimerdemens II
Sekundære symptomer og behandling
Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske/ psykologiske symptomer ved Alzheimers sygdom kaldes sekundære symptomer.
Skrevet af: Jens Kronborg Djernes & Ole Bjørn Skausig
Månedsskrift for praktisk lægegerning;Maj (5) 2005

Demensudredning fokuserer først på sekundær- og pseudodemens
Hvilke somatiske sygdomme kan mistolkes som ægte demens? Hvilke psykiatriske sygdomme kan producere pseudodemens, der er en reversibel kognitiv dysfunktion?
Skrevet af: Jens Kronborg Djernes
Månedsskrift for praktisk lægegerning; Januar (1) 2005

En artikkel - original meddelelse - fra Ugeskrift for læger

om erfaringer mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejersker:

Strategier for demensdiagnostik

Frans Boch Waldorff, Lars Bo Bülow, Kirsti Malterud & Gunhild Waldemar

Ugeskrift for læger 13.12.02

Her kommer ikke artikkelen direkte opp.

For å komme til artikkelen: Søk f.eks. på "Waldorff and strategier" (eller flere av forfatternavnene, evt tittel)  i

Ugeskrift for lægers søkebase

Ugeskr Læger 2006;168(40):3420
Hukommelsesproblemer blandt ældre patienter i almen praksis: betydning af pårørendeoplysninger
Original meddelelse

Praktiserende læge Frans Boch Waldorff, praktiserende læge Nils Wolff Haugbølle, praktiserende læge Hans Christian Møller, sygeplejerske Susanne Rishøj & professor Gunhild Waldemar Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, og H:S Rigshospitalet, Neurocentret, Hukommelsesklinikken

Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstade i almen praksis

Dansk selskab for almen medicin
Nr.2, 2001

Kan Dansk selskab for almen medicins kliniske vejledning vedrørende »Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande« anvendes som basis for demensudredning i almen praksis?
ORIGINAL MEDDELELSE
Lisbeth Errebo-Knudsen, Ole Dinesen, Bo Gandil Jakobsen & Kim Agner Kristensen Ugeskrift for Læger · 12. maj 2003, nr. 20
pdf-udgave

til toppen av siden

Norge

Utredning primærhelsetjenesten      Utredning spesialisthelsetjenesten     Bruk av legemidler

Salg anti-demens legemidler      Salg av antipsykotiske legemidler  

Oppfølging av legemiddelbehandling   Aktuelle utredningsprosjekter   Utfordringer

Utredning av demens i primærhelsetjenesten/primærsektoren

Diagnostisk utredning
Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens tok i 1998 et initiativ til å utarbeide en veileder for utredning av demens i begge sektorer. En gruppe leger, sykepleiere og ergoterapeuter fra spesialist – og primærhelsetjenesten utarbeidet en slik veileder, som ble publisert av Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens i 1999. Den finnes både på norsk (Er det demens?) og engelsk (It is dementia?).

Et utredningsinstrument til bruk for leger, ergoterapeuter og sykepleiere i primærhelsetjenesten ble utprøvd i et utviklingsprosjekt i 17 norske kommuner i 2000-2002. Dette instrumentet er revidert og vil i løpet av 2005 bli distribuert gratis til alle landets kommuner i regi av Sosial- og helsedirektoratet og Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens. Instrumentet er delt i to, en som brukes av lege og en av hjemmetjenesten. Pasientens lege utfører testing med MMS og klokketest, gjør en somatisk, psykiatrisk vurdering, tar blodprøver og henviser til CT caput. Hjemmetjenesten (sykepleier/ ergoterapeut) kartlegger pasientens hjemmesituasjon, intervjuer pasienten og pårørende og utfører testing med MMS og klokketesten dersom dette er avtalt med pasientens lege. Skjemaene med en veileder er tilgengelig på hjemmesiden: www/nordemens.no/skalaindex.htm.

Vi vet ikke hvor mange pasienter som blir utredet i primærhelsetjenesten, og heller ikke hvor mange som bruker det anbefalte instrumentet. En spørreundersøkelse utført i 2004/05 blant alle landets 434 kommuner viste at 99 har et demensteam som er involvert i utredning, og 296 kommuner angir at de har en systematisk tilnærming til. Vi vet ikke hva dette innebærer.

BPSD utredning
Utredning av atferds og psykiatriske symptomer ved demens (BPSD) foregår i sykehjem, men vi kjenner ikke til hvorvidt dette gjøres systematisk i norske sykehjem. Registrering av BPSD skjer vanligvis med hjelp OBS-demens og Neuropsychiatric Inventory (NPI), eller rett og slett ved rapportering av atferdsvansker gjennom døgnet

Utredning av demens i spesialisthelsetjenesten
Diagnostisk utredning
Det finnes ingen anbefalinger, ”bør dokumenter” eller ingen enhetlig praksis på hvordan utredningen bør eller skal skje i spesialisthelsetjenesten, heller ikke hvilke spesialavdelinger som utføres utredningen. Det vil således variere fra fylke til fylke om det er geriatrisk, alderspsykiatrisk eller nevrologisk spesialisthelsetjeneste som har denne oppgaven. I noen fylker vil ulike avdelinger har tilbud til ulike grupper, for eksempel at nevrologiske avdelinger i første rekke vil utrede yngre pasienter. Utredning ved mistanke om demens skjer i de aller fleste tilfellene poliklinisk.

En spørreundersøkelse utført i 2005 viste at alle 20 alderspsykiatriske avdelinger i Norge utredet pasienter med mistanke om demens. I 2004 ble i alt 3 500 pasienter utredet, derav 860 ved innleggelse i sykehus og de øvrige poliklinisk. Seks av poliklinikkene var organisert som Hukommelseskliniker. 15 av avdelingene fulgte pasientene opp i 6 til 24 måneder.

I samme tidsrom ble omtrent 4 000 pasienter, derav utredet i 25 geriatriske enheter, 1000 ved innleggelse og de øvrige poliklinisk. Tre av avdelingene hadde organisert Hukommelsesklinikker. Oppfølging av pasienter skjer i ulik grad for de enkelte avdelingene.

To nevrologiske avdelinger hadde organisert Hukommelsesklinikker og utredet til sammen 200 pasienter årlig. Det antaes at ytterligere 200- 300 pasienter utredes i andre nevrologiske a poliklinikker /avdelinger.

BPSD utredning
I henhold til dokumentet ”Er det demens?” og senere anbefalinger fra en nasjonal ”state of the art konferanse” om demens i 2000 bør BPSD utredes i alderspsykiatriske avdelinger, helst ved innleggelse på døgnbasis, eller med ambulatoriske team til pasienter i sykehjem. Dette er nedfelt i dokumentet ”På gamle veier og nye stier”, utgitt av Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens, 2001, post@nordemens.no

En spørreundersøkelse fra 2005 blant landets 20 alderspsykiatriske avdelinger viser at 19 av dem utreder og behandler pasienter med BPSD. Til sammen blir om lag 1 500 pasienter utredet og behandlet per år. De fleste kommer fra sykehjem. Av de 19 avdelingene hadde mer enn 15 regelmessigveiledning av personalet på sykehjem. Den samme spørreundersøkelsen viste at BPSD sjeldent blir utredet i geriatriske avdelinger, kun 150 pasienter/per år.

Regler for bruk av antidemens legemidler

1. Pasienter med lett til moderat grad av Alzheimers demens, tilsvarende MMS 12 poeng eller over kan få tilbud om behandling med kolinesterasehemmerne, Aricept, Exelon og Reminyl. Alle leger med erfaring og kunnskap i utredning og oppfølging av personer med demens kan foreskrive legemidlene. Legemidlene faller inn under ”blåreseptordningen”, dvs at utgiftene bæres av trygdesystemet og ikke pasientene. Pasienten skal være utredet for å få disse legemidlene. Stanes legemiddelverk har utarbeidet retningslinjer for bruk av kolinesterasehemmere, www/legemiddelverket.no

2. Indikasjonsområdet for memantin (Ebixa) er Alzheimers demens av moderat alvorlig til alvorlig grad. Alle leger kan forskrive legemiddelet, som ikke faller inn under blåreseptordningen. Det betyr at pasientene må betale legemiddelet selv. Imidlertid kan man søke om refusjon for om lag 2/3 av kostnadene ved det lokale trygdekontor.

Salg av anti-demens legemidler

I følge offentlig statistikk (www/fhi.no) ble det i 2004 solgt legemidler mot demens (N06D) for 157 mill NOK. Salget har økt hvert år siden kolinesterasehemmere ble registret. I 2004 ble det solgt 3,0 DDD/10000 innbygger/døgn, hvorav donepezil stod for 2,3 DDD, rivastigmin 0,17 DDD, galantamin 0,27 DDD og memantin 0,25 DDD. Omregnet betyr dette at dersom alle dosene er tatt så ble 13 5000 pasienter behandlet med anti-demens legemidler i 2004, 11 375 med kolinesterasehemmere og 1 125 med memantin. Antall behandlede pasienter er noe lavere enn de stipulerte tallene fordi noen pasienter vil behandles både med en kolinesterasehemmer og memantin.

Om 70 % av alle personer med demens har Alzheimers sykdom betyr det at nær opptil 30 % av disse pasientene får behandling med et antidemens legemiddel. Tabell 2 viser sammenlignende tall fra de nordiske land.
Tabell 2

Salg av antipsykotiske legemidler til pasienter i sykehjem/pleiehjem

Det er ikke mulig å få pålitelig informasjon om dette, men i følge to representative undersøkelser i store sykehjemsmaterialer utført de siste 5 årene. Av alle pasienter innlagt i sykehjem brukte 26% antipsykotiske legemidler. Om vi bare tar med pasienter med demens så får en tredel antipsykotiske legemidler daglig.

Oppfølging av legemiddelbehandling

Oppfølging av behandling med antidemens legemidler skjer både i primær- og spesialisthelsetjenesten. I varierende grad har spesialistavdelinger anledning til å følge opp pasientenes behandling. I noen spesialistavdelinger skjer dette i det hele tatt, i noen ½ år i andre 1 eller maksimalt 2 år. Mange pasienter vil bli fulgt opp av egen primærlege

Oppfølging av behandling med antipsykotiske legemidler er i stor grad overlatt til primærlegene.

Aktuelle og pågående utredningsprosjketer

1. Ved hukommelsesklinikken på Ullevål universitetssykehus pågår et samarbeidsprosjekt mellom primær- og spesialisthelsetjenesten for bedre å kunne utrede pasienter med mistanke om demens

2. Hukommelsesklinikken ved Ullevål universitetssykehus har en database med mer enn 3000 pasienter som kan brukes i forskning

3. Ved Hukommelsesklinikkene i Akerhus, Oslo, Drammen og Bergen foregår det forskning som undersøker ulike metoders evner til å skille MCI fra demens og normal aldring. I Akerhus er man spesielt opptatt av å utprøve ryggmargsvæskemarkører, I Bergen nevropsykologiske metoder og fMRI, i Drammen nevropsykologi.

Utfordringer

Undersøkelser har vist at kun halvparten av pasienter som innlegges i sykehjem som har fremtredende symptomer og tegn på demens har en demensdiagnose. Dette gjelder også for en like stor andel av pasientene om mottar tjenester fra hjemmesykepleien. Personer med demens har spesielle behov og det burde derfor være et skal krav til at alle personer som søker om hjemmesykepleie eller plass i sykehjem burde vurderes om det foreligger mistanke om demens. Dersom slik mistanke foreliger bør en demensutredning utføres før sevice tilbyes.

I Norge utredes demens både i primær- og spesialisthelsetjenesten, og dette er naturlig ettersom alle leger med kunnskap om demens kan henvise til cerebral CT og MR og kan forskrive antidemens legemidler. Kunnskap om utredning og behandling av personer med demens er varierende blant leger og annet helsepersonell som arbeider i primærhelsetjenesten, og det medfører at ikke alle pasienter med mistanke om demens har en fastlege som føler seg kompetent til å foreta en utredning. Det bør derfor være et mål å øke kompetansen blant primærlegene til å utrede og behandle pasienter med demens. Dette kan gjøres både ved kursvirksomhet, men også ved å innføre standardiserte utredningsprosedyrer.

Det finnes kompetanse i spesialisthelsetjenesten til utredning og behandling av demens i de fleste norske fylker, men tilbudet er mangelfylt mage steder, dvs at kapasiteten er for liten. Denne bør økes.

Utredning av demens og bruk av legemidler mot demens i sykehjem
Knut Engedal

Tidsskr Nor Lægeforen 2005; 125: 1188-90

Diagnostikk og behandling av demens
Knut Engedal

Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 520-4 utg

Det er utarbeidet noen diagnostiseringsverktøy og veiledere:

	Is it dementia? Assessment of dementia in the primary and specialist heath services Diagnostikk/utredning av demens bestille: forlaget@aldringoghelse.no   Knut Engedal, ed. Utgiver/Forlag: Norwegian Centre for Dementia Research/Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens
	Kartleggingsverktøy(hent) Utarbeidet ved Nasjonalt kompetansesenter for demens (www.aldringoghelse.no)

til toppen av siden

Island

Utredning primärhelsotjänsten   Utredning spesialisthelsotjänsten    Bruk av läkemedel

Salg anti-demens läkemedel     Salg av antipsykotiske läkemedel

Uppföljning av läkemedelbehandling   Aktuella utredningsprojekter    Utfordringar

Utredning av demens i primærhelsetjenesten/primærsektoren

  Diagnostisk utredning
Inga kliniska guidelines for utredning av demens i primärhälsotjänsten finns. Eftersom initiering av terapi med kolinesterashämmare får endast ske av specialistvården remitteras flertalet patienter för utredning av demens dit. Andelen patienter som inte blir diagnostiserade är sannolikt minnst en tredjedel, större bland de älsta.

BPSD utredning
Ingen oversikt finnes. Flertalet av de svårare BPSD fallen finns på sjukhem. Problematiken har diskuterats på möten och konferancer och det finns skriftligt material som har distribuerats i samband med diskussioner. Registrering av BPSD finns i viss mån inom RAI arbetet,

Utredning av demens i spesialisthelsetjenesten

Diagnostisk utredning
En expertgruppe på Geriatriska klinken på LSH har utarbetat kliniska guidelines på utredning av demens. Denna omtalar mer hur en demens skall utredas men inte specifikt vem eller var utredningen skall utföras men i praktiken sker denna i största flertalet på klinkens Minnesmottagning. På mottagningen utreds omkring 300 patienter per år, drygt hälften får en demensdiagnos. I en liten utsträckning utreds patienter i privatvården av neurologer, i största sannolikhet mindre en 10% av det totala antalet. Ett mindre antall patienter utreds utanför Reykjavik, de flesta på et geriatriskt ambulatorium i Akureyri. Dessa registreras inte utöver de enskilda läkares antekningar. Enligt detta får 60-70% av samtliga nya demensfall en utvärdering av sina cognitiva symptom.

BPSD utredning
BPSD symptom evalueras dels polikliniskt, dels på sjukhem och dels på den enda psykogeriatriska avdelning som finns på geriatriska kliniken, Landspitalinn i Reykjavik. Det finns guidelines på kliniken på utvärdering och behandling men inte på national nivå. Såväl NPI som Behave-AD har översatts på islänska och validerats och används i utvalda fall.

Regler for bruk av antidemens läkemedel

1. Behandlande läkare får ansöka om tillskott från Försäkringskassan.

2. I behandlingens början får endast läkare med specialistkompetens i geriatrik, neurologi eller psykiatri ansöka om tillskott. Patienten skall vara utredd för sitt tillstånd. Kolinesterashämmare får ges till patinter med diagnostiserat Alzheimer, Lewy eller Parkinson demens. Tillståndet gäller i 1 år. Vid fortsatt behandling får patientens läkare ansöka om tillskott oavsett vilken kompetens han har. Fortsättningstillstånd gäller också i ett år.

3. Memantin fåre endast användas när patienten har “uppnått” moderat svår status vilket i Försäkringskassans regler betyder att patienten måste befinna sig i stadium minst 5 på Global Deterioration Scale. Samma regler om specialistkompetans finns som för kolinesterashämmare.

Salg av anti-demens läkemedel

Enligt Socialstyrelsens (Tryggingastofnun Rikisins) uppgifter var antalet DDD under 2004 av acetylkolinesterashämmare (AChEh) 161.707 och memantin 11.473. Detta ger i genomsnitt 443 patienter på AChEh och enbart 32 på memantin per helt år. Detta gäller enbart patienter i hemmet, uppgifter om patienter på sjukhem och ålderdomshem saknas. Detta är också förutsatt att varje patient har varit i behandling hela året. Det är inte orimligt att anta att det totala antalet patienter under behandling under hela eller delar av året är minnst 20% flera. Det kan ge drygt 500 patienter på AChEh behandling

Antalet personer i Island över 64 år var 34.591 den 1. des. 2004. Om 5% av dessa har Alzheimer utgör det 1.725. Vora uppgifter pekar på att ca 50% av dessa finnst på ålderdoms- och sjukhem, dvs ca 800-900. Det är därför inte orimligt att anta att ca. 60 % av alla patienter med Alzheimer och som bor i hemmet har behandling. Antall behandlade patienter med Alzheimer på sjukhem är lågt och därför blir det totala antalet behandlade Alzheimers patienter inte högre än 30% på varje tidspunkt (Tabell 2, se under Sverige) .

Salg av antipsykotiska läkemedel til pasienter i sjukhem/pleiehjem

Inga pålitliga uppgifter.

Uppföljning av läkemedelbehandling

Uppföljning av terapi med antidemens läkamedel sker delvis i specialistvården (Minnesmottagningen) och delvis i primärvård. Det finns inga uppgifter om behandlingstid men som tummregel behandlas patienter tills de kommer in på sjukhem varefter ett seponeringsförsök görs. Ett förslag på att använda MMSE enligt de engelska NICE regler fanns men det blev avfärdat efter protester från experter.

Aktuella utredningsprojekter

1. Minnesmottagningen på Geriatriska Kliniken LSH håller ett register över utredning och diagnoser. En redogöresle för de första 1000 patienterna finns. I dag har drygt 2000 patienter sökt sig till mottagningen.

2. Ett projekt på användandet av EEG vid tidig diagnos är på gång. Ett pilot projekt presenterades vid IPA i Stockholm där man har använt en belastning med iv. scopolamin för att distinktera bättre mellan AD och normal åldring. Ett tre års projekt har startats.

3. Ett projekt för uppföljning av demenspatienter inom primärvården är på gång men diagnosen i dessa fall har utförts på minnesmottagningen. Det går utpå att patienter återvänder till primärvården efter diagnosen, följs upp där tills de behöver mer service ss dagvård. Fyra läkarstationer med ca 20 läkare deltar.

Utfordringar

Utredning och behandling av demens är fðr närvarande i stor grad en uppgift för specialistvården men primärhälsovården bör engageras i större utsträckning. Det finns nu et arbete i gång på riktlinjer för demensutredning och behandling för samtliga läkare som har kontakt med dementa patienter. Det finns fortfarande ett stort antal patienter som inte får utredning eller antidemens behandling. En annan utfordring är att förbättra tidig diagnostik. För tilfället utvärderas värdet af liqour analys (tau och beta-amyloid) sem en tilläggsutredning på patienter där vanlig utredning har inte givit tillförlitligt svar och där man vill gärna skärpa diagnostiken. Enligt en första genomgång är denna undersökning inte den diagnostiska hjälp man hade hoppats på. För tilfället har man mest bruk för neuropsykologi, inte minst vid reevaluering efter 6-12 månader.

Hukommelsesklinik/Memory Clinic

Geriatric Clinic at the University Hospital in Reykjavik. Close cooperation with the Gerontological Research Center in Reykjavik

til toppen av siden

Sverige

Utredning primärhelsotjänsten   Utredning spesialisthälsotjänsten    Bruk av läkemedel

Salg anti-demens läkemedel   Salg av antipsykotiske läkemedel

Uppföljning av läkemedelbehandling    Aktuella utredningsprojekter    Utfordringar

Utredning av demens i primærhelsetjenesten/primærsektoren

Diagnostisk utredning
De flesta vårdprogram anges att huvuddelen av demensutredningar ska initieras och genomföras inom primärvården. Vissa undantag gäller yngre dementa som företrädesvis bör utredas på specialistenhet liksom komplicerade demenser och ärftliga former av demens. Hur dessa utredningar inom primärvården genomförs varierar, och då det ännu så länge saknas nationella riktlinjer så sker de sannolikt och förhoppningsvis enligt de lokala vårdprogram som finns. Det pågår en sammanställning av innehållet i dessa vårdprogram. Troligen är dessa ganska enhetliga i sin struktur och sina riktlinjer. Förekomst av demensteam och hur demensvården i övrigt är organiserad varierar sannolikt i landet, det finns ”goda exempel” såsom Kalmarmodellen som har implementerats alltmer i flera landsting.

Inom primärvården (baserat på ett mindre antal landsting) görs drygt 3.500 utredningar.

Utredning av BPSD
Då det gäller utredningar av BPSD finns ingen statistik och huruvida BPSD-utredningar genomförs styrs av respektive vårdprogram.

Utredning av demens i spesialisthelsetjenesten

Diagnostisk utredning
Enligt 2002 års siffror genomförs totalt 17.000 utredningar/år varav ungefär 2.500 på patienter under 65 år. Utredningar sker inom
1) specialkliniker (minnesmottagning) 9.000
2) geriatrik 4.000
3) medicin och psykiatri <1.000.

BPSD utredning
Då det gäller utredningar av BPSD finns ingen statistik och huruvida BPSD-utredningar genomförs styrs av respektive vårdprogram.


Regler for bruk av antidemens legemidler

Då det gäller kolinesterashämmarna får dessa förskrivas fritt av legitimerad läkare i Sverige. Det finns inga regler annat än man följer Läkemedelsverkets riktlinjer för indikationen som är ”lätt till medelsvår Alzheimerdemens”. Samma sak gäller memantine där indikationen ä”svår Alzheimerdemens”. Viss styrning sker dock genom de lokala läkemedelskommittéerna som varje år ser över en upprättad ”Kloka listan”. Framför allt inom primärvården, men även inom specialistvården rekommenderas att man följa denna lista. Om antidemensläkemedel finns på denna rekommenderande lista varierar. Hos en del landsting saknas demensläkemedel, vilket sannolikt påverkar förskrivningen av dessa läkemedel.

Salg av anti-demens läkemädel

Upplysaningar om salg av anti-demens läkemädel i Sverige er vist i tabell 2. Salget är högst for kolinesterasehemmerne, 3,1 DDD per 1000 invånare per dygn, mens salget för memantin er 0,35 DDD per 1000 invånare per dygn. När man sammanställer salstal med antal personer med Alzheimers demens, betyder det  at 35% av alla  med Alzheimers sjukdom får behandling med et antidemens läkemedel.

Tabell 2. Salg av antidemens legemidler i de nordiske land, 2004.

DDD = definerte døgndoser, AD= Alzheimers demens.
* Antatt at 70 % av alle personer med demens har Alzheimers demens
** Se tekst – Danmark

Salg av antipsykotiska läkemädel til patienter i sjukhem/pleiehjem

Uppgifter går inte att få fram separat för särskilda boenden.

Uppföljning av läkemedelbehandling

Anvisningarna sker lokalt enligt vårdprogram, det är dock klart att läkemedelsbehandling ska följas upp med en första kontakt efter cirka tre månader, härefter sex eller tolv månader, något som varierar över landet. En första kontakt kan räcka med telefonsamtal eller sjuksköterskebesök. En kontinuerlig utvärdering av effekt är ambefalld.

Aktuella utredningsprojekter

Utvärdering av PIB (PET-baserad beta-amyloid ligand) för tidig diagnostik vid Alzheimers sjukdom. Utvärdering av SPECT som diagnostisk metod för tidig diagnostik av Alzheimer liksom utvärdering av medial temporallobsatrofi för tidig diagnostik av Alzheimer. Utvärdering av likvormarkörer vid tidig demens och MCI.

Utfordringar

Det finnes ingen nasjonale retningslinjer for diagnostikk av demens og fremfor alt ingen evidensbaserte retningslinjer. Det bør være et mål å utarbeide nasjonale evidensbaserte retningslinjer både for diagnostikk, medisinsk behandling og omsorg (omvårdnad). Utdanning av helsepersonell bør optimaliseres og samornes.

Andre lenker

I Rapporten "På väg mot en god demensomsorg" er et kapittel om diagnostikk.

På väg mot en god demensvård (Ds 2003:47)

Demensutredningar i primärvården: Två modeller i frontlinjen
Demensutredningar är i dag en angelägenhet för primärvården.
Det framgår bland annat av Läkemedelsverkets nya rekommendation på Alzheimerområdet.
Primärvårdens Nyheter berättar om två olika modeller som båda ligger i frontlinjen – Kalmar och Kalix.

Gemensamt för dem är att de drar nytta av kompetensen hos flera personalgrupper. I ena fallet specialiserade distriktssköterskor, i andra arbetsterapeuter.

De senaste åren har det blivit allt vanligare att demensutredningar görs i primärvårdens regi. Brist på geriatriker, sjukhusens krympande ekonomiska medel och primärvårdens närhet till patienterna lyser upp som några av orsakerna. Men den kanske viktigaste orsaken är att kunskapen om de olika demenstillstånden är mycket större och mera utspridd i dag än för några år sedan. Primärvårdens Nyheter har talat med några av de demensteam ute i landet som lagt sig i frontlinjen.

Upplysningar

Kalmarmodellen

Demenssamordnare Jan Strömkvist, 070-215 08 74

Kalix-modellen

Forelöpig via Kalix vårdcentral

Demensutredningsprogram

Program framtaget i samarbete mellan primärvården i Göteborg och södra Bohuslän tillsammans med länspsykiatrin Sahlgrenska Universtitetssjukhuset, och i inledningsskedet med företrädare för primäkommun.

Demens Utredningsrutiner Primärvården  Reviderat 2002  (PDF) Utg. Sahlgrenska Universitetssjukhuset Psykiatri

Vårdprogram Demens  Landstinget i Östergötland Östergötland län

Vårdprogram Demens  (PDF ) Malmöhus län  Skåne

Vårdprogram Demens  Vestergötland län

Medicinsk programarbete Demenssjukdomar 2003 (PDF) Örebro läns landsting

Forslag til felles nordiske prosjekter

Diagnostiske metoder        Post-graduate utdanning      Oppfølging av pasienter    BPSD

Utvärdering av diagnostiska metoder:

Det finns konsenus om hur en kognitiv svikt bör utredas och enligt dessa riktlinjer utförs arbetet i de Nordiska länder till största delen. Vissa ovissheter kvarstår huruvida olika metoder kan bidra till helhetsbilden och det finns än ständigt pågående söknad efter bättre metoder.

En möjlighet till ett Nordiskt projekt är att granska enskilda metoder och se i vilken utsträckning de bidrar till att förbättra en diagnos som erhållits efter vanlig rutinundersökning. Genom samarbete mellan olika center ger en sådan undersökning en större genomslagskraft.
Ett förslag till en sådan tilläggsundersökning är liquoranalys av beta-amyloid och tau (total-tau og hyperfosforerad-tau). En speciell projektbeskrivning kommer att utföras om interesse finns för projektet.

(Ett projekt som har till syfte att öka antall patienter i primärvård som får en tillfredsställande utredning.) se nästa avsnitt

Lægers post-graduate uddannelse i demens.

Baggrund:
Kun en mindre del af patienter med mulig demens udredes. Vores hypotese er, at flere forhold kan være medvirkende til dette. Denne undersøgelse vil fokusere på lægefaktoren i de nordiske lande ved at beskrive formaliseret uddannelse i demens blandt kommende speciallæger indenfor følgende speciallægegrupper: Almen praksis, neurologi, psykiatri, geriatri.

Formål:
At beskrive omfanget og indholdet af formaliseret undervisning om demens i Danmark, Island, Norge og Sverige på specialeuddannelserne indenfor: almen medicin, neurologi, psykiatri, geriatri.

Metode:
I hvert land identificeres den myndighed, der varetager specialistuddannelsen indenfor ovennævnte fag. Fra disse rekvireres målbeskrivelserne for de enkelte specialistuddannelser. Fra disse identificeres undervisningsblokke vedrørende demens. Indhold og omfang registreres samtidig.


Opfølgning af patienter med let til moderat Alzheimers sygdom i specialistenhed eller i almen praksis: Et randomiceret forsøg.

Baggrund: Patienter med Alzheimer’s sygdom har gennem en årrække kunnet få symptomatisk medicin (anti-demensmedicin) mod kognitive symptomer. Selvom almen praksis ofte varetager den opfølgende behandling af denne gruppe patienter er det uafklaret om dette kan gøres på samme kvalitetsniveau som i specialistniveau.

Formål:
At vurdere
1. den opfølgende behandling af Alzheimer’s patienter i henholdvis almen praksis og i specialist enhed.
2. cost-effektiveness ved de 2 typer af opfølgning

Metode:
Nordisk multicenter studie, involvering af 4-5 centre og ca. 1000 patienter. Der planlægges opfølgning på 24 måneder. Inklusionen forventes af tage ca. 12 måneder.

Inklusionskriterier:
• Probable AD, mixed AD/VaD stillet af eller bekræftet af specialenhed vedr. demensudredning.
• Skal kunne tåle behandling med antidemens medicin. Medicineret i 3 måneder under specialenhed.
• Mini Mental State Examination (MMSE) score > 20 efter 3 måneders behandling med antidemensmedicin.
• Alder > 60 år
• Taler og forstår dansk/islandsk/norsk/svensk i et tilstrækkeligt omfang til at kunne deltage i test.
• Informeret samtykke til deltagelse i projektet fra den demente.


Eksklusionskriterier:
Anden svær fysisk eller psykisk sygdom, herunder betydeligt nedsat syn/hørelse som
vanskeliggør deltagelse i undersøgelsen.
Deltagelse i et andet interventionsprojekt eller lægemiddelundersøgelse.
Bor på plejehjem ved inklusion.

Primære effektmål:
Primære effektmål: MMSE, plejehjemsanbringelse, mors. Ordineret antipsykotisk medicin DDD, længde af behandling med antidemens medicin. Indlæggelser/antal dage på sygehus.

Randomisering:
Efter at behandlingen med anti-demens medicin er påbegyndt på specialistenhed og fortsat under kontrol der i 3 måneder, randomiseres deltagere til fortsat kontrol hos egen læge eller fortsat kontrol på specialistenhed. Randomisering foregår uafhængig af specialistenhed.

Opfølgning hos almenlæge følger standardregime, men s opfølgning hos specialistenhed følger de lokale behandlingsregimer.

Økonomi:
Det må forventes at der skal skaffes et større beløb for at dette projekt kan gennemføres. Projektledelsen må forventes at udgøres af diagnostikgruppen under Demensomsorg i Norden.

Resultater.
Forventes publiceret i internationale tidsskrifter mm. Forfatterskab følger Vancouver reglerne.

Utvärdering av BPSD problematiken

Det har funnits ett samnordiskt arbete på BPSD som finansierades av ett läkemedelsfirma (Janssen-Cilag). Detta arbete resulterade i produktion av et överblicksdocument.. Det fanns planer på fortsatt arbete som av ekonomiska skäl har inte kommit i gång. Ett projekt på BPSD borde baseras på de de beskrivningar som utarbetades, med hensyn till den forskning som har publicerats sedan dess. Det finns utrymme för flera typer av projekt på BPSD:

1. Frekvensanalys på paralella instanser, sjukhem, psychogeriatriska kliniker osv.

2. Ett utlärningsprojekt riktad mot läkare, sjukskötare och ev annan personal

3. Interventionsprojekt, fram för allt på icke medikamentalla metoder eftersom medicinska metoder finansieras av läkemedelsindustrin.

Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU)

rapport om:

Demenssjukdomar

En systematisk litteraturöversikt

Norsk utgave av SBU-rapporten:

Demenssykdommer (PDF)

En systematisk litteraturoversikt

SBU/ Nasjonalt kompetansesenter for aldersdemens/ Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten

Forlaget Aldring og helse 2006

  Et utvalg litteratur fra Norden

Oversikten er hentet fra Nasjonalt kompetansesenter for aldring og helse, biblioteket

til toppen av siden